Om mig

MetteJournalist, ordnørd og illustrator som ganske enkelt elsker at skrive og tegne.

Jeg har beskæftiget mig professionelt med ord og kommunikation i mange år, og har spidset blyanten som både journalist, tekstforfatter i reklamebranchen samt som kommunikationskonsulent i politiske ledet organisationer. Jeg bevæger mig ubesværet mellem genrer, udtryksformer og målgrupper både digitalt og på print.

Mit tegnegen er stort og jeg startede i sin tid som art director i reklamebranchen, før jeg fik smag for at skrive. Jeg har dog altid tegnet og de sidste par år er det igen blevet på et mere seriøst niveau, hvor jeg har taget imod bestillingsarbejde som illustrator.

Bøger har altid haft en plads i mit hjerte og har også sneget sig ind i mit professionelle liv som journalist, hvor jeg ikke blot har redigeret og korrekturlæst flere bøger til udgivelse, samt anmeldt bøger (+ film og musik) til forskellige medier, men jeg har også lavet interviews med forfattere fra både ind- og udland. I januar 2015 skabte jeg KulturXpressen, en blog der er dedikeret til bøger af alle afskygninger med boganmeldelser, forfatterinterviews, tanker om litteratur og meget mere.

Jeg har også selv prøvet kræfter med fiktionens verden ved blandt andet at skrive tekster til to musicals, et par filmmanuskripter samt flere idéoplæg.

Uddannelse:
Herning Gymnasium, Sproglig student
Elev som reklametegner (Art Director)
Den Danske Reklameskole (grunduddannelse)
Københavns Universitet (BA i Film- og Medievidenskab)
Danmarks Journalisthøjskole

Efteruddannelse og kurser:
Sociale Medier i strategisk kommunikation, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Manuskriptskrivning, Den Danske Filmskole