Journalistik

Jeg er bedst til fortællende journalistik, der går under huden og fastholder læserne til sidste linje. Med detaljer, tanker og nuancer, beskriver jeg det der gør historien nærværende og konkret.

Min erfaring med journalistik er mangfoldig, og jeg skriver indenfor alle emner. Det væsentlige er sjældent stofområdet men selve historien. Det er derfor underordnet om det er indenfor kultur og livsstil, portræt, videnskab, politik, krimi eller noget helt andet.

  • Nyheder
  • Portrætinterviews
  • Reportager
  • Tema
  • Baggrundsartikler
  • Klummer og blogs

Mit speciale er portrætter og dybdegående interviews. Jeg har gennem årene lavet mange interviews med små og store stjerner indenfor kunst- og kulturlivet fra både ind- og udland samt portrætter af erhvervsfolk og politikere, hvor man vil finde ind til mennesket bag titlen.

Med min rolige energi tager jeg dialogen ned i øjenhøjde, hvor personen føler sig hjemme, forstået og fair formidlet. Når interviewet er funderet i en tæt dialog og en oprigtig interesse i at høre, spørge ind til og videreformidle netop dette menneskes fortælling, har man det bedste udgangspunkt for et interessant og ærligt portræt.